Transkriberad uppteckning

Da Melbostan skaut Huldera.

Dæ var da gammel'n paa Melbosta var i ungdoma, saa var 'n væst paa Aasa paa Fugelskytri om Vaarn, længe før folk fløtte paa Sætter'n, han kom paa sætra om kvæll'n, aa laag der om Nata før aa vara tilli oppe om maarraan aa paa Fugelleika i dei beste speltin.
Som 'en der paa Sætren hade ette og ro'a sæg tæ natten, blev døra opleten aa eit kvindfolk kom ind til ham, aa ville tye sæg nere ind til hannom, aa likke opi sænga aat'a. Melbosta'n skjønte trast at dette inte maatte vara noe almindele naturli kvindfolk, mein heilst maatte vara ei Hulder, aa sa hu maatte høille sæg una hannom, aa pakke sæg derifraa, mein Huldra kom hannom nemmere og nemmere, saa Melbostan to Børsa si som hek paa væga ve sænga has aa helt den imot Hulderen og sa, at hvis hun ikke gik una hannom og derifraa saa vart 'en skjøten a, dæ sa han flere gonger, men trods dæ, kom hun ham ænda nærmmere. Da skaut Melbostan, og Huldra falt død om. Mein trast vart døra opleten, aa Størose ganske mæt mæ Hulderfolk, som bar sæg saa truende ad imot Melbosta som dom skulle vilga drepe hannom, mein iblant dom var ein gammal ein som likkesom ville forsvara Melbostan, han sa hu volte dæ sjølv u, naa dæ han hade varsle 'a saa mange gonger, hannom hørde dom naak lit paa, mein saa var dæ ein som sa, at eit mærke om dette skulle en ha, aa saa hade han eit spjut som en stak tvært igjennem Laaret hans ovenfor og bagenfor knæet, da dæ var gjort, var dæ nogle af dem som bar den døde ut, og dei andre vart borte igjen liksaa snøigt som dom kom.
Melbostan hinke hemmat foruden videre skyteri, mein dæ huldere stikke igjennem Laare has var oppe bestandig og grode ikke igjen saa leinge Melbostan livde. -